Jeg er målløs. Jeg er i chok. Jeg er forfærdet.
At vi i Danmark bare kan kigge på folk begår selvmord. Da det først er når det rammer tæt på vi ser hvad der sker. Vi ser hvordan alting hurtigt falder sammen, og alt er væk. Hvordan vi kan såre hinanden så meget og os selv, at vi tænker at selvmord er den eneste udvej. Men hvor mange af jer som kender til det, og selv er nogen røvhuller hver kinden til. Os alle sammen. Vi prøver at fortrænge det skete, som om det ikke var der. Vi vil ikke se det, vi vil ikke høre det, og vi vil slet ikke snakke om det. Men hvorfor vi ser det ske til flere og flere mennesker rundt omkring i hele verden, er det her prisen. Vi er lede, vi er sure, og vi er alle nogen store egoer. For det eneste som betyder noget er os selv. Og du skal ikke sidde og ryste på hovedet, fordi du ved det sandt. Alle de gange vi har set ned på hinanden, fundet alle hinandens fejl, og blevet sur over det. Hvorfor? Fordi vi ikke er gode nok selv, så andre skal se værre ud? Jeg er så i chok. Hvordan kan det ske. Vi bruge elske hinanden, hjælpe hinanden, støtte hinanden. Er alt dette forsvundet fra vores jord. Vores verden.
Vi giver altid andre skylden at vi er som vi er som "nå det er pga medierne", "Det pga alle de falske piger i bladene", "Det er verdens skyld", "Det er krisen skyld", "Det hans skyld", "Det hendes skyld".
NEJ STOP! det er vores skyld alle sammen. Det er dig og mig. Det er vores verden. Men hvorfor brokker vi også så over alt det der sker? Når vi selv kan sætte en stopper for det? Er det fysisk umuligt for mennesker? Jeg ved det ikke, men et eller andet må gøres.
xoxo.
