Wonderland

- Jeg har vel alle et slags ønske om at kunne tage væk til et sted som ikke er her. Jeg har vel alle et slags håb om at tage et sted hen, hvor jeg ikke behøver at have et ønske om at tage væk. 

Oh. Wonderland hvor er du henne. 

- Jeg er her. Her i drømmeland. Dette er en verden, de fleste er i, og mange ønsker at være her, og blive her. Den er på nogle måder helt overnaturlig, på den måde du ved hvordan du kom der ud, men ved ikke hvordan du kommer hjem. Drømmeverdenen har taget mig med. Jeg er på vej væk, ved bare ikke hvor hen. Jeg bliver ført hen til de her steder jeg ikke vidste fandtes. 

Jeg kan ikke. Hvor skal jeg hen. 

Her er mine tanker ikke de samme. Mine handlinger heller ikke. Det her sted ødelægger mig. 

Jeg vil væk. 

Det her sted, gør mig til det værste. Jeg vil ikke mere. Jeg sidder fast. Jeg går i cirkler, men kommer længere og længere ud. Jeg kan se kanten her, men der er ikke nogen bro. 

Er det her jeg er fanget?

Jeg bliver ved med at søge. Jeg vil hjem. Hvor lang tid har jeg igen før jeg rammer bunden. Jeg er på kanten af mig selv. Jeg vil ikke falde, men jeg kan ikke komme indad igen. Jeg ser andre folk som fugle, der flyver rundt og deres vej op til eventyrland. - Men nogle gange møder jeg andre som vandre rundt i cirkler ligesom mig. Jeg har set nogle af dem falde ud over kanten. De har vandret og søgt så længe. Deres ansigter var helt tomme, og deres kroppe liv løse, og grå, fyldt med ar, som fortæller deres historie. - De blev aldrig til fugle. 

Jeg kan ikke. Hvor skal jeg hen. 

Det her sted er ikke et sted for mennesker. De burde slet ikke være her. Det her er mit marerid. Jeg ser det her hver dag. Jeg går og går og går. Jeg prøver bare at finde min vej ud. Om jeg nogenside kommer hjem ved jeg ikke. Mit håb på det noget andet er "Wonderland"  

Jeg kan ikke mere. 

No Dream world, go to wonderland

Give me wonderland

Oh wow, du ved det godt. Du sidder og du tænker og du tænker. 

Du føler dig i din drømme verden det hele er så fucking uvirkeligt. 

Du gøre ting du ikke selv troede du kunne. 

Du kigger dig om og du er der stadig. 

Det hele er mere eller mindre en tankeløs verden, hvor man lader tingene ske, uden at tænke. 

Du ved selv du allerede er fuldstændig fucked op i hovedet, så alt du gør kan være så absolut ligegyldigt. 

Det er ligemeget det hele. 

Oh søde drømme verden hvor tager du mig hen nu? 

Det hele følelse så rigtigt lige nu, og så derefter nej. 

Det er okay det hele, bare slap af. 

Din verden er delt op i to, to virkeligheder. 

Det ene er godt og fantastisk. Det andet et stort sort hul af ligegyldighed. 

oh, fuck it, det er så fucking ligegyldigt. 

Jeg vil ikke være i den her drømme verden længere. - Eventyrland venter på mig. 

Jeg vil der her, det kan ikke tage mere end 1 minut. 

Jeg vil væk fra alle de her drømme. 

VÆK VÆK VÆK. 

Men igen så, wow, fuck, it, all. 

Eventyrland er der hvor ingen drømme findes, og alt et stort tomt sted.

I am in my dream world, but i can't stay because wonderland is waiting for me. 

nyt perspektiv

Tiden er gået, og det er længe siden jeg har skrevet. Jeg er vokset, og lært. Hver dag ser jeg nye ting, jeg oplever hver dagens kunst, og elsker hvert eneste øjeblik. Tingene ændre sig, og ligeledes gør jeg. Jeg forstår andre ting som jeg førhen ikke havde drømt om, eller tænkt på. Jeg er blevet lige det ældre, selv det kun er et halvt år. Der er sket så meget og altid er ændret.. tror jeg.

Før så jeg på kærlighed som en naturlig ting, som bare kommer hvis man venter længe nok, eller ønsker det så meget. Men kærlighed er ikke noget man gør sig fortjent til, det er ikke noget man bare kan ønske sig, som en bil eller en ny kjole. Kærlighed er noget vi forstiller os, det er ikke som i eventyr der opstår. Kærlighed er ikke ved første blik. Jeg ved jeg burde stoppe der inder romantikkerne kommer igang. Men for mig er intet af det virkelighed. Det er uvirkeligt, og nærmest overnaturlig. Kysset i regnen, eller dansen på kornmarken, hvornår skulle det ske.

Men der i mod, vil jeg ikke sige kærlighed ikke findes, men min holdning om kærlighed er lidt en anden. Kærlighed for mig er, kemi og ren tiltrækning mellem to mennesker som vil hinanden så meget. Men ikke som en følelse men mere som et behov, for tilfredsstillelse, og anerkendelse af sig selv. Når man har opnået det, og bliver ved med at opnå den form som selvtilfredsstillelse, er man i mange tilfælde i stand til at give den anden det samme.

Når jeg tænker på kærlighed som jeg ser på alt andet, som en egoistisk magtkamp mellem hinanden, og tilfredsstillelse af flere afskygninger. Det er magten vi ønsker os, magten over et andet menneske, hver gang vi giver vil vi have mere tilbage, og hvis man ikke finder denne magtbalance, vil det være enden på det forhold mellem disse inddivider.

Dette giver fordele for de stærke som udnytter de svage, som ville sidde alene tilbage ensomme, uden form for selvrespekt tilbage.

Jeg sidder ikke tilbage nu og fortryder noget. Jeg lader musikken spille videre. Jeg ville ikke længere spilles med, men derimod spille med i spillet. Kærlighed er en kunstform, en smuk kunstform som er utrolig svær at kunne mestre. Dette er en magtkamp, om liv eller død.

dead

Jeg er målløs. Jeg er i chok. Jeg er forfærdet. 

At vi i Danmark bare kan kigge på folk begår selvmord. Da det først er når det rammer tæt på vi ser hvad der sker. Vi ser hvordan alting hurtigt falder sammen, og alt er væk. Hvordan vi kan såre hinanden så meget og os selv, at vi tænker at selvmord er den eneste udvej. Men hvor mange af jer som kender til det, og selv er nogen røvhuller hver kinden til. Os alle sammen. Vi prøver at fortrænge det skete, som om det ikke var der. Vi vil ikke se det, vi vil ikke høre det, og vi vil slet ikke snakke om det. Men hvorfor vi ser det ske til flere og flere mennesker rundt omkring i hele verden, er det her prisen. Vi er lede, vi er sure, og vi er alle nogen store egoer. For det eneste som betyder noget er os selv. Og du skal ikke sidde og ryste på hovedet, fordi du ved det sandt. Alle de gange vi har set ned på hinanden, fundet alle hinandens fejl, og blevet sur over det. Hvorfor? Fordi vi ikke er gode nok selv, så andre skal se værre ud? Jeg er så i chok. Hvordan kan det ske. Vi bruge elske hinanden, hjælpe hinanden, støtte hinanden. Er alt dette forsvundet fra vores jord. Vores verden. 

Vi giver altid andre skylden at vi er som vi er som "nå det er pga medierne", "Det pga alle de falske piger i bladene", "Det er verdens skyld", "Det er krisen skyld", "Det hans skyld", "Det hendes skyld". 

NEJ STOP! det er vores skyld alle sammen. Det er dig og mig. Det er vores verden. Men hvorfor brokker vi også så over alt det der sker? Når vi selv kan sætte en stopper for det? Er det fysisk umuligt for mennesker? Jeg ved det ikke, men et eller andet må gøres. 

xoxo. 

Far away

"Jeg er virkelig blevet en anden var.. Du ved tiden går alligevel hurtigt, kan du ikke også se det. Det er mærkeligt. For det virkede som om vi to. Os. Dig og mig. Mig og dig. Vi havde det hele i vores kolde ynkelige hænder også lader du det hele falde til jorden på en uge. Efter en uge lærte du mig alt er lige meget, og alt er ligegyldigt, og jeg er ubrugelig, for det var faktisk det du sagde. Det er nu mange måneder siden var. Jeg er en anden, end den gang. Bedre? tja måske ikke. Mindre ligeglad med alt? nej overhovedet ikke. Jeg har lært ord betyder meget, og også for andre, bare ikke for dig tydeligvis..."

Mit hoved er virkelig ved at sprænge, for vil jeg nogensinde komme til at elske nogen igen, og er  kærlighed overhovedet en følelse eller bare et ynkeligt behov. Men hvorfor kan jeg ikke glemme dig og alt du sagde, mens ham den anden også er der hele tiden. I kender hinanden. Hvad har du fortalt ham. Det skræmmer mig. Sender du ham væk med skræk historier. Er det fordi du stadig vil have mig, eller var jeg for dum at være sammen med? er det det du ville sige ved det. DET SÅ DUMT! jeg ved det. Bare man kunne glemme det hele. og gemme sig i det mørke og lader enkle toner være den eneste lyd der er tilbage. Bare gid jeg kunne. Jeg er snart ved at miste håbet på at finde en, som ikke bare vil bruge mig...

xoxo Camilla

Tankestrøm

Når gange har jeg bare de der øjeblikke hvor jeg bare skriver og skriver, kun forbi jeg ikke kan sige det til nogen. Måske lidt ensomt. Men det er vel sådan det skal være jeg skriver og du læser. Mit hoved går på fuldtryk og min puls pumper. Jeg er lidt forvirret af og til for at sker så hurtigt og pludseligt er dette år omme. Helst ville jeg sidde helt stille i stearinlysets flammer og bare skrive. Men ikke alt kan man få som man vil have det. Jeg ved ikke rigtigt, folk snakker og snakker, og jeg har ændret mig. De ting jeg plejede at tror har nu ændret sig, for da du lærte mig at tænke "Why should I give a shit, I don't care" Blev alt bare anderledes. Jeg føler mig måske fri, og alligevel lidt forrådt og løjet for. Men det sker vel nok en gang, og gør mig bare stærkere, for jeg ved hvad den virkelige verden bringer. Men mest af alt ville jeg helst have guld og grønne skove, og en selvtillid der siger spar to. Men nogen ting ændre sig bare ikke. Men en ting er sikkert jeg ved hvem jeg er, så lægge jeg står bag kameraet og det mig som styre og det mig som bestemmer, og jer der laver gode penge til mig, for noget jeg godt kan lide. Det lyder lidt dovnet men misforstå mig ikke, det er hårdt, hvis det man ønskede aldrig blev virkelighed. For hvis alt var sådan, var jeg sammen med ham den søde, eller passer det det med de andre tror han er bøsse, NEJ! det nægter jeg at tro på. Jeg ved hvad jeg vil, men jeg kan bare ikke få det uden arbejde. Men før eller senere får jeg det jeg vil, med lidt held og en del styrke. 

XOXO 

Camilla

10 ting jeg vil før jorden går under den 21.

1. Spise flere kilo chokolade is
2. Drikke mig mega i hegnet 
3. Sig at jeg kan lide ham den søde
4. Have de fedeste dag op til
5. Holde Danmarks største fest
6. Synge foran alle jeg kender 
7. Elske en sidste gang 
8. Købe alt det tøj jeg vil
9. Sig tak til alle jeg hader for nogle gode år
10. Fortryde det meste når jeg opdager jorden alligevel ikke går under 

You can't make it without a smile bitch!