Wonderland

- Jeg har vel alle et slags ønske om at kunne tage væk til et sted som ikke er her. Jeg har vel alle et slags håb om at tage et sted hen, hvor jeg ikke behøver at have et ønske om at tage væk. 

Oh. Wonderland hvor er du henne. 

- Jeg er her. Her i drømmeland. Dette er en verden, de fleste er i, og mange ønsker at være her, og blive her. Den er på nogle måder helt overnaturlig, på den måde du ved hvordan du kom der ud, men ved ikke hvordan du kommer hjem. Drømmeverdenen har taget mig med. Jeg er på vej væk, ved bare ikke hvor hen. Jeg bliver ført hen til de her steder jeg ikke vidste fandtes. 

Jeg kan ikke. Hvor skal jeg hen. 

Her er mine tanker ikke de samme. Mine handlinger heller ikke. Det her sted ødelægger mig. 

Jeg vil væk. 

Det her sted, gør mig til det værste. Jeg vil ikke mere. Jeg sidder fast. Jeg går i cirkler, men kommer længere og længere ud. Jeg kan se kanten her, men der er ikke nogen bro. 

Er det her jeg er fanget?

Jeg bliver ved med at søge. Jeg vil hjem. Hvor lang tid har jeg igen før jeg rammer bunden. Jeg er på kanten af mig selv. Jeg vil ikke falde, men jeg kan ikke komme indad igen. Jeg ser andre folk som fugle, der flyver rundt og deres vej op til eventyrland. - Men nogle gange møder jeg andre som vandre rundt i cirkler ligesom mig. Jeg har set nogle af dem falde ud over kanten. De har vandret og søgt så længe. Deres ansigter var helt tomme, og deres kroppe liv løse, og grå, fyldt med ar, som fortæller deres historie. - De blev aldrig til fugle. 

Jeg kan ikke. Hvor skal jeg hen. 

Det her sted er ikke et sted for mennesker. De burde slet ikke være her. Det her er mit marerid. Jeg ser det her hver dag. Jeg går og går og går. Jeg prøver bare at finde min vej ud. Om jeg nogenside kommer hjem ved jeg ikke. Mit håb på det noget andet er "Wonderland"  

Jeg kan ikke mere.