Når gange har jeg bare de der øjeblikke hvor jeg bare skriver og skriver, kun forbi jeg ikke kan sige det til nogen. Måske lidt ensomt. Men det er vel sådan det skal være jeg skriver og du læser. Mit hoved går på fuldtryk og min puls pumper. Jeg er lidt forvirret af og til for at sker så hurtigt og pludseligt er dette år omme. Helst ville jeg sidde helt stille i stearinlysets flammer og bare skrive. Men ikke alt kan man få som man vil have det. Jeg ved ikke rigtigt, folk snakker og snakker, og jeg har ændret mig. De ting jeg plejede at tror har nu ændret sig, for da du lærte mig at tænke "Why should I give a shit, I don't care" Blev alt bare anderledes. Jeg føler mig måske fri, og alligevel lidt forrådt og løjet for. Men det sker vel nok en gang, og gør mig bare stærkere, for jeg ved hvad den virkelige verden bringer. Men mest af alt ville jeg helst have guld og grønne skove, og en selvtillid der siger spar to. Men nogen ting ændre sig bare ikke. Men en ting er sikkert jeg ved hvem jeg er, så lægge jeg står bag kameraet og det mig som styre og det mig som bestemmer, og jer der laver gode penge til mig, for noget jeg godt kan lide. Det lyder lidt dovnet men misforstå mig ikke, det er hårdt, hvis det man ønskede aldrig blev virkelighed. For hvis alt var sådan, var jeg sammen med ham den søde, eller passer det det med de andre tror han er bøsse, NEJ! det nægter jeg at tro på. Jeg ved hvad jeg vil, men jeg kan bare ikke få det uden arbejde. Men før eller senere får jeg det jeg vil, med lidt held og en del styrke.
XOXO
Camilla
